Gå til hovedindhold
GUIDE

Bariatri

Botved gør det nemmere at håndtere bariatrien

Andelen af danskere, der er moderat eller svært overvægtige, stiger foruroligende meget i disse år. Fra 2010 til 2017 voksede denne gruppe fra 46,8 pct. til 51 pct., så den i dag omfatter over halvdelen af befolkningen. Det medfører bl.a. en række nye udfordringer i hospitals- og plejesektoren, hvor mange afdelinger ikke har haft mulighed for at forberede sig på den korrekte håndtering af bariatri-patienter.

Botved vil gerne være med til at optimere håndteringen af svært overvægtige borgere. Gennem mange år har vi opbygget en særlig ekspertise inden for bariatri, og du er altid velkommen til at trække på vores fageksperter. De står bl.a. til rådighed med vejledning, produktdemoer samt gratis kurser og seminarer.

I denne guide gennemgår vi nogle af de væsentligste indsatsområder, der har med håndtering af bariatri-patienter at gøre.

Thumbnail
Thumbnail

Opbygning af et bariatri-beredskab

Når en bariatrisk borger pludseligt får behov for hjælpemidler, er det ofte en akut og betragtelig opgave at få tilvejebragt de rette hjælpemidler og få dem i anvendelse hurtigst muligt og på en arbejdsmiljømæssig acceptabel måde. Patientens vægt, BMI og kropsform påvirker de kendte arbejdsgange, og hvis patientens funktionsniveau fordrer hjælp, vil det typisk kræve kraftigere hjælpemidler og flere hænder.

Indenfor de første 24 timer er risikoen for arbejdsskader på plejepersonalet betragtelig, fordi hjælpemidlerne ikke taler sammen og ikke passer med patientens status og kropstype og personalet ikke kender til betjeningen.

Afdelinger, som har med bariatriske patienter at gøre, bør derfor udarbejde fagspecifikke instrukser, der skal sikre:
• et optimalt fagligt forløb under indlæggelse/ambulant besøg (udredning, pleje og behandling)
• minimering af følgeskader (tryksår mv.)
• forebyggelse af arbejdsskader
• overholdelse af de arbejdsmiljømæssige regler

Her kan Botveds bariatri-eksperter hjælpe med at udarbejde et beredskab, som kommer hele vejen rundt og efterfølgende bistå med uddannelse og træning i brugen af hjælpemidlerne.

Kontakt vores fysioterapeuter Maj Andkjær på 25 18 77 65/mabotved.dk eller Stefan Schou på 25 18 77 17/ssbotved.dk

Forebyggelse af tryk, sår etc.

Bariatri-patienter er ofte udsat for store problemer med sår forårsaget af tryk, shear, maceration, friktion og delaminering. Det påvirker personalets arbejdsmiljø og er dyrt for samfundet. Øget viden og fokus på hjælpemidler, lejring og forflytningsmetoder kan imidlertid reducere de uheldige konsekvenser væsentligt.

Sorrento Bariatri stolen

SidBedre serien fra SeatingMatters er revolutionerende i forhold til positionering og trykforebyggelse. Siddemaskinerne regnes med god grund for at være verdens førende til børn og voksne med behov for ekstra støtte eller pleje og forebyggelse af tryksår mv. Med de nye modeller tager det under et minut at justere komforten til optimalt niveau og dermed øge brugerens livskvalitet.

Sorrento Bariatri har en max. brugervægt på 294 kg og justeringsmulighederne gør stolen særdeles velegnet til miljøer med skiftende brugere. Sygehuse i Esbjerg, Kolding, Vejle, Odense, Svendborg, Slagelse og Næstved har bl.a. stor succes med at anvende vores Sorrento Bariatri-stol og bariatriske sejl til tidlig mobilisering af alle bariatriske patienter. Det accelererer patientforløbet og rehabiliteringen, sikrer optimal trykforebyggelse og øger selvhjulpenheden markant.

Thumbnail
Thumbnail

Lifte til det tunge løft

Der findes en række fremragende lifte til bariatriske patienter, og Botved kan skræddersy præcis den løsning, der passer til lokaliteten og patientgruppen. Helt overordnet skelner vi mellem stationære og mobile lifte, der har hver deres fordele.

 

Likorall 250ES er et stationært system med en løftekapacitet på 250 kg. Liften dækker de fleste løftebehov: seng til kørestol, til eller fra gulv, toiletbesøg, vejning, planløft samt gå-, stå - og balancetræning. Den kan anvendes i alle Likos skinnesystemer og ved rum-til-rum (R2R).

Har du brug for yderligere løftekraft, anbefaler vi Likoguard L og XL.

 

FreeSpan UltraTwin er et enkelt, solidt og økonomisk fritstående liftsystem, der er let at installere og ikke stiller krav til loft og vægges bæreevne. Liften tilpasses let værelser i forskellige størrelser med sin brede vifte af længdeindstillinger og inkluderede komponenter.

Den idéelle løsning, hvis du ønsker at afprøve brug af loftlift inden installation uden at gøre indgreb i lokalet, eller hvis behovet kun er midlertidigt.

FreeSpan UltraTwin Traverse har en maksimal belastning på 400-460 kg (880-1014 Ibs.)

 

Viking XL er en meget anvendt mobillift, da den er let at komme til med - selv på trange toiletter. Trådløs fjernbetjening gør det lettere at komme tæt på brugeren under løftet. Udstyret med armstøtter forvandles liften til hjælpemiddel for gangtræning og rehabilitering. Det indbyggede Diagnostic system giver overblik over, hvad liften bruges til og hvordan: antal løft, belastning, forbrug i timer osv.

Sejl, duge og vendelagener

Botveds brede udvalg af sejl, duge og lagener letter det tunge manuelle arbejde ved løft, forflytning og vending af batriatiske patienter. De fleste af disse hjælpemidler er designet til at løse helt specifikke opgaver med maksimal effektivitet. Til gengæld kræver det en indsigt i det enkelte produkts anvendelsesområde og matchende liftudstyr mv. for at anvende dem korrekt.

Til bariatri-patienter anvendes primært følgende produkttyper:

Vendelagener bruges til vending af brugeren eller forflytning højere op i sengen. De kan med fordel benyttes som faste lagener, så en plejer nemt kan flytte den liggende ved hjælp af loftliften alene. Repo Ultra fås op til 460 kilo og i Solo serien (engangsmateriale) findes Repo Generous.

Se videoen om Repo vendelagen!

 

Solo engangssejl/vendelagener er engangsprodukter, der følger patienten rundt på sygehuset - og kasseres efter brug. Det stopper effektivt faren for spredning af influenza og infektioner, som smitter via kontakt, dråber, blod etc. På sigt kan Solo tilmed være billigere end traditionelle sejl, da du sparer masser af tid ved altid at have nye sejl klar i stedet for at skulle lede efter gamle sejl, som både skal håndteres, vaskes, mærkes og opfylde de gældende inspektionskrav før de kan bruges igen.

 

Ultrasejl serien er udviklet for at kunne løfte tunge brugere på en sikker og behagelig måde.Ultra sejl støtter hele ryggen op til skuldrene. Med sit unikke design hægtes benstropperne på løftebøjlen hver for sig, hvilket giver plads til maven og optimal støtte for benene.

Max. Brugervægt 500 kg.

 

Løftebukser hjælper brugeren til at gangtræne under sikre forhold, hvor loft- og mobilliften altid er klar til at tage hele belastningen, så bruger og hjælper kan koncentrere sig om træningen. Alle Likos løftebukser har polstring i skridtet. De fås i størrelse fra XXXL (op til 500 kg) og ned til Bamse-buksen i XS.

Se videoen om Likos løftebuks!

 

 

Løfteduge anvendes til løft og overførsel af patienter i vandret stilling, hvor det ikker er nødvendigt med en flad, underliggende løfteflade, fx i kirurgiske afdelinger, intensivafdelinger og røntgenafdelinger. Modellen fra OctoStretch kræver relativt lidt op plads både under brug og opbevaring og er meget brugervenlig.

Kropsstøtten består af enten et fuldt ark eller fire til fem løftestropper.

 

 

Planløft er beregnet til løft og forflytning af patienter i plant liggende leje. I FlexoStretch-modellen består den personbærende del af en heldug eller fem løftebånd med ét-punkts ophæng til 300 kg. Bredden kan varieres og en balancestyring sikrer en enkel regulering af tyngdepunktet under løftet.

FlexoStretch kan anvendes med loftlift eller med mobilliftene Viking L, Viking XL og Golvo.

Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail
Thumbnail

Bade- og toiletstole

 

Brugeren sidder komfortabelt i fornuftig arbejdshøjde under brusebad, toiletbesøg og fx. fodpleje uden vrid eller krumme rygge.

 

Højden kan fx justeres elektrisk fra 50 cm til 105 cm og sædet kippes op til 17 grader i højeste position i vores Elexo XXL model, som har en max belastning på 220 kg.

Se videoen om Elexo XXL

 

 

 

Tango bade- og toiletstol er forsynet med aftageligt indlæg i sædet, så stolen er ekstra komfortabel at sidde i, når den ikke benyttes som toiletstol. Arm og fodstøtter klappes let op.

Max belastning på Model XXL er 300 kg.

Se videoen om Tango bade-og toiletstol

Supportsystemer

Superpole supportstang giver mulighed for større selvhjulpenhed og med greb monteret på stangen er der mulighed for både horisontal og vertikal støtte. Det komfortable drej- og lås greb med 8 lukkepositioner omkring stangen gør det muligt at "vende" sig under forflytningen. Superpole spændes nemt op mellem gulv og loft helt uden brug af værktøj, fx i badeværelset mellem vask og toilet eller tæt på sengen, hvor galgebøjlen med 2 "trin" hjælper brugeren helt op at sidde.

Se videoen om Superpole supportsystemet

Thumbnail
Thumbnail

Gratis bariatriske kurser v/ fysioterapeut

Ønsker du produktdemoer, instruktion, kurser eller hjælp til at få opbygget et moderne og effektivt bariatri-beredskab, står Botved altid til rådighed. Vi kan bl.a. tilbyde et gratis kursus i brug af hjælpemidlerne for personalet samt en systematisk gennemgang af alle de væsentlige punkter i håndteringen af en bariatri-patient. Desuden kan du få alle vores hjælpemidler på prøve, så du kan opleve, hvor stor en forskel det rette udstyr gør.

For forespørgsel på demo eller kursus kontakt vores fysioterapeuter og bariatri-eksperter Maj Andkjær eller Stefan Schou (se kontaktdata herunder).

Kontakt vores bariatri eksperter

Maj Andkjær
Fysioterapeut og specialist i forflytning. Maj kører i Jylland og på Fyn.
Tlf:
25 18 77 65
Stefan Schou
Fysioterapeut og specialist i forflytning. Stefan kører på Sjælland.
Tlf:
25 18 77 17